onsdag den 31. marts 2010 |

For gammel til at dyrke karate ?

Jeg startede med at dyrke karate (JKA Shotokan) i en alder af 37 år på opfordring af en af mine gode venner der har dyrket sporten i mange år og som selv er instruktør.
Min første tanke var "....jeg er alt for gammel til at slås....." men jeg accepterede hans tilbud i Januar 2007 om at deltage i en enkelt undervisnings time med ham som instruktør og så kunne vi snakke om bagefter om det var noget at fortsætte med........
Min første undervisningstime var meget interessant vi var 3 gutter, 2 drenge fra Dansk Røde Kors asylcenter i Gribskov og mig, begge drenge var gul bælter (9. kyu) og kunne ikke et ord dansk eller engelsk men vi fik kommunikeret efter bedste evne.
Træningen forløb godt og jeg kunne mærke at min fortid i kampsport (Kick og Thai Boxing) kom mig til gode så jeg valgte at fortsætte.
Min tanke om at "....jeg er alt for gammel til at slås....." blev bragt til skamme da jeg igennem min karate træning fik langt større forståelse for, hvad karate i virkeligheden er for karate er, ud over man kommer i god fysisk form, en mental balance, hvor man igennem meditation og kontrol over sin vejrtrækning opnår en ophøjet ro i kroppen.
Nu skal det ikke lyde som et religiøst indslag for det er det på ingen måder men min point er at den ro jeg får i kroppen af at træne karate kan jeg bruge i min dagligdag på arbejde.
Som spørgsmålet lyder på denne blog om, hvorvidt man er "for gammel" til at dyrke karate vil jeg sige: Nej man bliver aldrig for gammel til at dyrke karate ! i Japan er der mange karate udøvere langt oppe i halvfemserne der stadigvæk træner karate.
Alderen er naturligvis med til at vi med tiden bliver knap så hurtige og evt. skader tager længere tid at komme sig over men i den klub jeg underviser i (Hillerød Karate Do-kai) har vi elever fra 7 år op til midt i halvtredserne der er med i undervisningen på lige fod med alle andre.
Karate er en af de få sportsgrene i hele verden, hvor man bruger HELE kroppen når man træner, hvilket betyder at efter en god undervisningstime virkeligt kan mærke at man lever ;O)
Det var alt herfra lige nu, jeg skulle starte et sted og det blev her :O) jeg kommer tilbage med artikler om træning, filosofi og aspekter som instruktør man kan bruge i sit daglige arbejde........
8CZRJEYNYKWP